I princippet består al ost af fire ingredienser: mælk, fødevareenzymer, kulturer af mikroorganismer og salt. Gennem en syrningsproces bliver disse ingredienser til ost. Derfor behøver ost egentlig ikke at blive mærket med en ingrediensliste.

Det handler egentlig ikke om osten, men om den mælk, som osten er lavet af. Mælk varmebehandles for at dræbe bakterier, der kan gøre os syge, som f.eks. campylobacter, ehec-infektion og listeria. For at de sygdomsfremkaldende bakterier i mælken kan dø, skal mælken opvarmes til en bestemt temperatur i et bestemt tidsrum. Mælken afkøles derefter hurtigt igen. 

Pasteuriseret mælk, der anvendes til ost, opvarmes til mindst 72 °C i 15 sekunder eller 63 °C i 30 sekunder. Pasteurisering giver mælken samme egenskaber og kvalitet hver gang og forlænger ostens holdbarhed.

Sammenlignet med pasteuriseret mælk er termiseret mælk blevet behandlet ved en lavere temperatur (57 °C - 68 °C) eller i en kortere periode. Det giver mulighed for, at visse bakteriekulturer kan overleve, hvilket giver osten både smag og karakter.

Upasteuriseret mælk varmebehandles også, men kun op til 30 °C. Dette er tilstrækkeligt til, at mælken kan fungere korrekt i fremstillingsprocessen. Den lave temperatur gør det muligt for alle bakteriekulturer at overleve i mælken. Dette resulterer i sidste ende i mere komplekse, duftende og smagfulde oste.

Normalt er skimmelsvamp noget, som du bestemt ikke ønsker at få på din mad. Oftest er det et tegn på, at et produkt er blevet dårligt, nogle gange er det også direkte usundt. Skimmeloste er derimod fremstillet af en særlig form for skimmel, som er både velsmagende og sund. Der skelnes mellem hvidskimmel- og blåskimmelost.

Ja og nej. Det afhænger af ostetypen. På hvidskimmel-, blåskimmel- og kitoste er det ikke noget problem at spise hele osten. Ofte ligger en stor del af ostens gode smag og identitet i skorpen. Dette gælder især for kitoste. Blåskimmeloste har sjældent en tydelig skorpe, da de ikke har overfladeskimmel. En undtagelse er Gorgonzola, som har en skorpe, der ikke anbefales at spise. Også hårdere oste som Le Gruyère og Manchego har kanter, der skal skæres af.

Ja! Ost är ett energirikt livsmedel som ofta innehåller höga nivåer av fett och protein.

Næsten alle oste indeholder et enzym, der får mælken til at koagulere og - forenklet sagt - skaber ostemasse. Enzymet kan enten være af animalsk oprindelse (løbe) eller fremstillet i laboratoriet (osteenzym). Nogle vegetarer spiser derfor kun ost, der er fremstillet med osteenzym.

Hvis du er laktoseintolerant, vil du sandsynligvis opleve symptomer ved indtagelse af mejeriprodukter. Det er dog normalt muligt at spise ost, da det meste af laktosen går tabt i fremstillingsprocessen. Jo længere osten har været lagret, jo længere tid har bakterierne haft til at nedbryde mælkesyren.

Personer, der er allergiske over for mælkeprotein, bør dog ikke spise ost. Personer med æg allergi bør være opmærksomme på konserveringsmidlet lysozym (protein fra æggehvide), som kan være til stede i visse oste.

Mange oste er gode at spise, når du er gravid, men der er nogle oste, som du helt sikkert bør undgå. Det skyldes bl.a., at det er vigtigt, at man ikke indtager listeria-bakterier, når man er gravid. 

Ja!
Alle faste skæreoste er spiselige. Dette gælder også for sorter, der er fremstillet af upasteuriseret mælk. Listeria kan ikke formere sig i skæreost, fordi ostens vandindhold og pH-værdi er for lavt. Eksempler: Präst, Le Gruyère, Parmigiano Reggiano og Manchego.

Smelteoste og bløde oste i tuber eller æsker, friske oste som cream cheese, ricotta og mascarpone samt halloumi, mozzarella og feta er også gode at spise, når du er gravid. Disse oste er sikre, fordi de enten er fremstillet af pasteuriseret mælk, eller fordi ostemassen opvarmes under fremstillingen for at dræbe eventuelle listeriabakterier. Feta har en for lav pH-værdi til, at listeria kan formere sig i osten.

Nej!
Kitoste og oste med skimmel, som f.eks. brie, gorgonzola, chèvre og taleggio, bør ikke spises, når man er gravid. Skimmel- og kitoste er bløde, fugtige oste med en neutral pH-værdi. Det betyder, at listeria kan formere sig ret hurtigt i disse oste, hvis de bliver forurenet med bakterien. Det gælder, uanset om de er fremstillet af pasteuriseret eller upasteuriseret mælk. Friske oste, der er fremstillet af upasteuriseret mælk, bør også undgås. De er dog meget sjældne i Danmark.

En ost skal opbevares ved den rette temperatur for at opnå den bedste smag, aroma og konsistens. Før brug er lige under stuetemperatur er normalt en god retningslinje. Størrelsen af osten, ostens type og temperaturen i køleskabet har betydning for, hvor længe før servering du skal tage osten ud. 45-60 minutter er normalt tilstrækkeligt.

Ja, ost kan i mange tilfælde fryses. Det, der sker, når du lægger osten i fryseren, er, at modningsprocessen stopper. De oste, der er bedst egnet til frysning, er hårde oste med et relativt højt fedtindhold. Der er dog en risiko for, at osten bliver skør og smuldrende, når den tøer op. Bløde oste med skimmel kan også fryses, men det er vigtigt at huske at tø dem langsomt op, helst i køleskabet, så de smager så meget som en ikke frossen ost som muligt. Husk ikke at opbevare ost i fryseren i for lang tid, helst ikke længere end tre måneder. Friskost bør ikke fryses.